Juniorcamp 2016

I weekenden den 19-20. august afholdt juniorafdelingen sin årlige juniorcamp, og denne gang var der et rekordstort antal tilmeldte. Hele 23 juniorer deltog, så det var flot! Vejret var med os det meste af tiden, så både overnatning og aktiviteter blev gennemført med højt humør.

Weekenden var fyldt med spændende golftræning og –udfordringer, og i år kom Heidi fra DGU på besøg for at øve shortgame med juniorerne. Desuden bød weekenden på en tur ud på den store bane, og for en del var det første gang, at der blev prøvet kræfter med alle 18 huller. Alle kom dog godt igennem og fik ikke mindst fornemmelsen af, hvad det kræver at gå hele banen rundt.

Afslutningen på årets camp var igen ”tøm en sø for bolde”. Der blev samlet ca. 1500 bolde, og alle juniorerne kunne gå hjem med ca. 65 bolde hver, så nu er der lidt at smide væk af.

Vi vil i juniorudvalget sige tusind tak for en dejlig weekend til alle juniorerne – og også en stor tak til forældrene for deres opbakning og hjælp!

Vi glæder os allerede til næste år!

Juniorcamp - 6

Juniorcamp - 1

Juniorcamp - 2

Juniorcamp - 5

Juniorcamp - 3

Juniorcamp - 7

Juniorcamp - 4

Banen er åben med begrænsninger

Kære medlem - Forsigtig åbning af banen

Efter DGU’s nye udsendte anbefalinger, der giver mulighed for at åbne golfbanerne i Danmark, hvis man overholder nogle meget restriktive regler (se nedenfor), vil vi forsøge med en forsigtig åbning af Kaj Lykke Golfklub.

Kaj Lykke Golfklub har hidtil fulgt regeringens og DGU’s anbefalinger, så det gør vi også nu. Vi åbner således banen – kun for vores egne medlemmer - fra torsdag den 2. april på følgende betingelser:

· Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde.

· Afstand på mindst ti minutter mellem boldene.

· Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med en fast spillemakker.

· Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid og spillerne forlader golfklubben umiddelbart efter afsluttet spil.

· Hulkopperne vendes, således bolden ikke skal samles op af hullet. Flaget forbliver i hullet, og må ikke berøres.

· Banemateriel fjernes eller afdækkes og må ikke benyttes (f.eks. river, boldvaskere etc.)

· Affaldsspande og lignende afspærres.

· Klubhuset, toilethuset og træningsfaciliteterne vil fortsat være lukket.

· Klubbens biler og trolleys kan ikke benyttes (private biler og trolleys må gerne benyttes). 

· Der må kun være en person ad gangen i bagrummet.

· Undgå kø på banen, der bør ikke lukkes igennem – saml op og spil derefter videre.

Vi forventer at alle respektere reglerne, overholder disse og viser hensyn. Hvis anbefalingerne til sikkert spil ikke bliver overholdt vil banen, om nødvendigt, bliver lukket. Den, eller de ansvarlige for overtrædelse, vil uden yderligere varsel blive indberettet til O&A udvalget.

Yderligere praktiske informationer:

· Par 3 banen er åben under samme regler som 18 hullers banen.

· Scorekort kan afhentes i bagrummet ved putting greenen.

· Klubber i klubben har ingen fortrinsret og reservationer i denne ”alternative” periode.

· Der henstilles til at have sin egen håndsprit med under spil på banen.

· I skal selv (derhjemme) indberette jeres scores til regulering.

· Har I spørgsmål kan personalet kontaktes på tlf. 75 10 22 46 eller mail: post@kajlykkegolfklub.dk

Nyd at man igen kan komme ud på banen, selvom det er under lidt skærpede omstændigheder. Vis hensyn til dig selv og andre, der gerne vil ud og nyde vores dejlige golfbane.

Bestyrelsen i Kaj Lykke Golfklub følger regeringens, sundhedsmyndighedernes og DGU/DIF´s informationer og anbefalinger nøje samt håber alle Kaj Lykke Golfklubs medlemmer vil passe på og agere med fornuft og hensyntagen i denne svære tid.

Med venlig hilsen / Bestyrelsen