Vejen til bagmærke

Ved tegning af begyndermedlemskab udleveres et begynderkort, som er dit medlemskort og skal medbringes når du benytter klubbens faciliteter. På kortet ser du listen over begynderudvalgets medlemmer, samt en række krav, som skal være opfyldt inden dit bagmærke udleveres.

Du vil modtage fire tekniske træningslektioner ved klubbens professionelle PGA instruktører (indeholdt i prøvemedlemskabets pris). Det er yderst vigtigt at du selv træner mellem lektionerne.

Deltagelse ved regelundervisning med gennemgang af golfregler og etikette.
Vær forberedt og læs på det materiale du har fået udleveret.

Du må spille Par-3 banen og benytte klubbens faciliteter fra det øjeblik du er begyndermedlem.